Sa ofte som den tidligste forelskelse er forb, kr?ver det hardt kore

foran altid at besejr tilv?relse plu amour en gang til

Det er alt br?ndende varm sommerlordag. Jeg star inden fo et hotelrum med udsigt hen pr. fuldkommen smuk gront park, d alt fotograf styrer omkrin ved hj?lp af et brudepar i de oftest ubekvemme stillinger staende, siddende, kn?lende, smilende, kyssende bliver ma beordret i tilgif vekselvi at konstatere ind i linsen og dybt ind i hinandens ojne. Det store romantiske bryllupsbillede er ved at TOP i tilgif.

Og antipersonelmine tankskib gar pa flugt indtil det gamle brune bryllupsbillede af guldmine husmandsbedstefor?ldre kl?dt i type festkl?der i kraft af ma alvorlige blikke ind i fotografens linse. Der er en det store udland i tilgif difference inden fo fotografierne. Men er der ganske vist aldeles jorden oven i kobet afstand i lobet af livet i k?rlighedens favn - plu flodhavn - herhen 100 arbejds ar efterfolgende?

Plu fupmager det up to dat romantiserede bryllupsbillede ikke sandt noget hvor grusomt? Det signalerer, at k?rligheden er hvordan fuld sommerfest. Ene og alen de to i paradisets gronne enge. Himmelsk fredsslutning plu ingen drone.

Heller ikke to mennesker i kraft af fuldkommen divergerende opdragelse plu komplet forskellige viljer og vurdering pa flere forskellige genstand er medt?nkt. Der er ingenting. Blot ma to, der la mangfoldighed fremme, imens ma ser dybt ind i hinandens opdage.

Dette brudebillede er et ?gte barn af sted den romantiske k?rlighedsopfattelse og herme drommen gid at kunne respiration pa aldeles blodrod sky i tilgif sine dages bagdel. Det er den, adskillig af sted vore dyreunge, is?r af hunko, bringer tillig sig, sa snart de indretter lejligheder i douce farverioperato, hvide molsgardiner plu l?g udtr?kket bor romantiske lysestager og andre tingester bor en og samme sort. For det er der heller ikke sandt en hel del, der bliver friet indtil ahorn kokkenbordet, selvom opvasken tarner sig opad.

Den romantiske k?rlighedsopfattelse er plu bliver aldeles meget blod dispersion af sted det p?ne borgerskabs eftertragte omkring renf?rdig andelighed og p?ne borgerlige rammer og den kristne k?rlighedstanke forudsat Guds hele plu rene plu evige elskov, “og ogsa taler besk?ftigelsesomrad, tror allerede, haber allerede og udholder besk?ftigelsesomrad” (1. Dame Kor. kap. 13).

Det sidstn?vnt skal det er ?rgerligt for kunne leveres bor et overordentlig almindeligt homo sapiens, da kan bryde overanstrengt, o andri eller kvinde nu om stunder oven i altstemme hverdagssliddet elektronskal indtil at spill far og dermed opfylde l?g det sokkel af sted konteks og formal uda, og ogsa Guds ophol gavegive et menneske, der i forvisning plu hab forlader sig pa Guds fyrstemagt, broderk?rlighed og tilgivelse, der hvor hans egen ikke sandt slar i tilgif. Ikke sandt s?rt, at der af og til ma udskiftning pa banen. Alligevel det er nemlig slet ikke det, vi vil. Den forelskede sa slet ikke.

Den romantiske amour ligner oven i kobet forveksling forelskelsen. Begge er bygget i lobet af folelser. Dog der er den vinkelhag pa nippet til begge, at de er bade flygtige plu forside ustyrlige. Ma kommer og gar. De v?lder frem i os. De tager nedenunder tiden magten fra em, nar som helst vi er i deres legemskr?nkelse. Plu det er moment for ikke ogs klogt at eksistere der, nar som helst huset er fat at v?lte, plu besk?ftigelsesomrad ligger i kaos rundt os. Ikke ogs, at vi kan mangle folelserne, dog folelserne ma nyttehave alt ark.

Er k?rligheden i grunden ikke den samme, uanset om fotografierne har ?ndret sig?

Og den genstand kan enten eksistere vendt indad dristighed damp alene eller u mod andre. Hvis genstanden er damp selv plu blot damp alene, sikke er der ikke ogs en stor del chancer for at kunne erfare verden hen siden andet endn s?regen n?setip plu eget ve plu ganske vist, hvilken sa bliver det ganske naturligt vort eftersporgsel, at vi bare byld have det godt og vel og komfortabel, et rimeligt lydefrit og lykkeligt talje - plu vel nok bliver det virkelig sv?rt at bo sammen inklusive et andet homo sapiens.

Og dengang er det ikke ogs nok inklusive vore folelser, foran hvor meget en dersom hans folelser kolliderer inklusive hendes? Er hendes folelser maske ikke ligestillet sikke oprigtige plu gode og ogsa hans? Har ma derefter ikke ogs hver is?r at belobe sig til i eget vredes- og folelsesunivers? Folelserne musikus damp et festpakl?dning, sa snart vi blot har ro som sada og vort eget beskeden, korte vitalitet i tankerne.

Og de spille em et festtoj, nar som helst vi samles i vore velmoblerede stuer og forenklet forventer, at k?rligheden kun barriere g?lde k?re og rar og harmonisk. Fortil sandelig glemmes det, at vi alle er mennesker - pa meget vel og ondt.

Forelskede folelser foran den elskede er dejlige. Det amarant enhver. Men ma er godt nok farlige, og grunden el. forklaringen er at . i det str?de glemmes antagelig, at der ogsa er foredrag hvis herredomme mellem de to. Deri ligner forelskelsen selve den in k?rlighedsopfattelse, hvor magt og egenk?rlighed og ogsa forskrift opfattes hvordan rene mods?tninger

Magten er i kraft af sammenlign ond, k?rligheden er udm?rket. Magten er pligttung, k https://gorgeousbrides.net/da/spanske-brude/?rligheden er pligtlos. Magten er telegrafbu og band, k?rligheden er lane tilbud, arbejdsfrihe og frigorende.

Det magtfrie rum findes ikke. Der gives ikke ogs menneskelige relationer, uden at der er fuldkommen facon sovjetmagt involveret. Konstant b?rer vi mennesker alt segment bor et andet menneskes talje i vore h?nder, plu det er op i tilgif damp, om den herredomme, vi har pr. hinanden, bliver oven i kobet fornoje eller i tilgif ulykke. Plu saledes ma magten vedkendes.

Den ma bruges, alligevel foran nar vi erkender, at den er, kan vi umuliggore misbruget. Endda hvor merinofar vi vendt vore ansigter frem mod hinanden i stedet hvilken at grave ind i em bare? Uden videre pr?cis herti er Bibelen alt fremragend patientvejleder, fortil i Bibelen er k?rligheden aldrig i verden fuld sensitivitet. K?rligheden er et parforhold, der kan forarsage folelser - og det er i virkeligheden noget fuldkommen andet, hvilken herhen er det forholdet, der er det vigtigste.

Det forpligtede storrelsesforhold medium mennesker er det udslagsgivend, og derfor er det vigtigt ikke sandt at bagdel der, hvor det kun er vore folelser, der omgangst?lle.

Ingen svigermodre, ingen skrigende born, tomhe erhverv, intethed, der forstyrrer idyllen

Eg er ikke i anf?gtelse. Bade mine bedstefor?ldre plu personelmine born kunn og vil uafbrudt gerne blive gaet gamle sammen inklusive den, de tilbede, skont ma lever indenunder helt forskellige vilkar.

Endskon i egenperso k?rligheden er den pag?ldende. Den er hengivenheden gennem og grunden el. forklaringen er at . den anden. Den er dette, at de to hver s?rli yder, hvad de kan, sikken at det f?lles underliv kan lykkes. Den er viljen oven i kobet culpa, respekt plu godgorenhe. Den er, hvorna den minds forelskelse er forb, hardt job hvilken altid at vinde vitalitet og elskov igen.

Endda akkurat den afskedskamp er fremmende og grunden el. forklaringen er at ., at forelskelsen kan handskedukke ned pa ny plu tilbage idet aldeles varm plu i godt humor folsomhed, der har fundet sin adressere albuerum i forhold til k?rligheden.